Gå til hovedindhold

Det er med stor sorg, at vi har modtaget den sørgelige meddeles om, at Kristian Frederiksen er afgået ved døden søndag den 1. marts.

Hans kone Henriette, som han har været gift med siden 2. november 1974, har informeret os om, at Kristian i gennem længere tid havde haft bøvl med maven og har været indlagt herfor. Lørdag nat blev det helt galt og han blev kørt til Aabenraa til operation. Da de ikke kunne stoppe blødningen, blev han kørt til Skejby sygehus. Kristian havde en stor tumor på leveren. Kristian skal bisættes tirsdag den 10. marts fra Haderslev Domkirke, tidspunktet er dog ikke fastsat endnu.

Lidt om Kristian:

Kristian er født i Aarhus den 4. september 1948 og tog sit dommerkort i 1977 (medlemsnr. 76062). Han nåede at dømme i alt 2.309 kampe, hvoraf han sidste kamp var i 2023. Selvom Kristian ikke dømte længere, så var han stadig medlem af Sønderjydsk Fodbolddommerklub. Kristian nåede i sin tid at dømme i serie 1 og har også virket som linjedommer i 42 kampe. Kristian var vellidt rundt omkring i hans omgangskreds, blandt klubbens medlemmer og ude i klubberne. Han spredte altid godt humør når man var sammen ham til eksempelvis dommersamlinger eller generalforsamling. Kristian var en vinkender udover det sædvanlige og var i mange år ansat hos Amalie Vinimport. Så skulle man vide noget om vin, så delte Kristian gladelig ud af viden.

Vores tanker går til han kone Henriette og deres familie.

Æret være hans minde.

Skriv en kommentar