Gå til hovedindhold

Lækkert profiltøj til Sønderjydsk Fodbolddommerklub

Det er med meget stor glæde, at vi nu kan tilbyde et eksklusivt og skarpt tilbud på profiltøj til alle medlemmer af Sønderjydsk Fodbolddommerklub.
Den samlede pakke på et lækkert Hummel træningssæt (trøje + bukser), en flot Hummel Polo samt en praktisk Hummel opvarmnings t-shirt, kan købes for kun kr. 500,-
Det vil også være muligt at købe de enkelte dele særskilt.
Se mere og foretag bestilling via dette link: Sønderjydsk Foldbolddommerklub
Al profiltøj leveres med DFU logo, samt påtrykt Sønderjydsk Fodbolddommerklub.
Det er derfor værd at bemærke, at bestilt tøj ikke kan returneres efter levering.
For at give alle medlemmer de bedste muligheder for at bestille korrekt størrelse, kommer her vores fleksible tiltag:
  • Link til størrelsesguide findes online på bestillingssiden, hvor du kan følge Hummels anvisninger.
  • I forbindelse med vores Temaaften i Rødekro den 19. marts 2026, vil der være mulighed for at afprøve alle modeller og tilhørende størrelser. Dette foregår fra kl. 17:45 til 18:30 og ved behov fra kl. 21:00, når temaaftenen er afsluttet.
  • Afprøvning i omklædningsrum ved SFS hallen i Sønderborg, fredag den 20. marts fra kl. 16:00 til 17:00. Dette efter nærmere aftale med Jesper Damm Hansen. Kontakt ham direkte hvis du ønsker at benytte dette tilbud.
  • Afprøvning i omklædningsrum ved Haderslev Stadion, lørdag den 21. marts fra kl. 12:00 til 13:00. Dette efter nærmere aftale med Jesper Damm Hansen. Kontakt ham direkte hvis du ønsker at benytte dette tilbud.
  • Alternativt kan Hummel-tøj formentlig afprøves i lokale sportsforretninger. Den kollektion vi tilbyder, er almindelig i størrelse.
Til vores kvindelige medlemmer tilbydes naturligvis en dame-model af alle 4 dele (ved bestilling skal der i kommentarfeltet blot angives: Ønsker dame-model).
Der skal ikke angives rabatkode når ordren afsluttes. Det er i forvejen PIV-Billigt!
Der er åben for bestilling fra i dag og frem til mandag den 23. marts 2026 kl. 23:59.
Forventet levering via GLS er ultimo uge 15 (ugen efter påske, så vi når det næsten til turneringsstart).
Spørgsmål til ovenstående skal rettes direkte til Jesper Damm Hansen på telefon: 25 34 35 36
Vi håber at I alle finder dette tilbud attraktivt, så vi ved kampafvikling og ved diverse faglige eller sociale arrangementer i dommerregi har mulighed for at fremstå præsentabelt som samlet enhed.

Skriv en kommentar