Gå til hovedindhold
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Generalforsamling 2023

7. december @ 18:44

ER DU TIL UDFORDRINGER, SPÆNDING, NYE OPLEVELSER, NATUR, KONKURRENCER, MAD OG DRIKKE OG IKKE MINDST SOCIALT SAMVÆR MED DINE DOMMERKOLLEGAER I SØNDERJYDSK FODBOLDDOMMERKLUB, SÅ HAR DU NU CHANCEN. I DETTE ARRANGEMENT KAN ALLE VÆRE MED, DA VI HAR LAVET AFTALE MED HIGHPARK SØNDERJYLLAND/PANDEKAGEHUSET I GENNER MED AKTIVITETER HVOR ALLE KAN DELTAGE. TILMELD DIG OG LÆS MERE OM ARRANGEMENTET  VED AT TRYKKE PÅ KNAPPEN NEDERST.

Detaljer

Dato:
7. december 2022
Tidspunkt:
18:44

Mens det danske kvindelandshold forbereder sig til det kommende EM i England, så er det danske U16 landshold ved at gøre sig klar til det kommende Open Nordic Cup 2022, som foregår i Lillestrøm i Norge.

Her vil lande som Norge, Danmark, Sverige, Island, Finland deltage og så er der 3 gæste lande inviteret med fra hhv. Færøerne, Holland og Indien.

Til stævnet er der udtaget 11 dommere, hvoraf 4 er fra Norge, 2 fra hhv. Sverige, Finland og Holland. Og ikke nok med det, så er Sønderjydsk Fodbolddommerklub på en måde også repræsenteret, idet vores egen Julie Alsbro Brink Pryds Thomsen også er udtaget som den eneste danske dommer.

Stævnet bliver afviklet i dagene 1. – 7.  juli og Julie skal dømme 3 kampe, samt agere 4. dommer i en kamp. Om det bliver til flere kampe vides ikke, men mon ikke med lidt held og Julies talent, at det bliver til flere.

Vi ønsker i hvert fald Julie rigtig meget held & lykke og vi glæder os til at høre meget mere om stævnet efter sommeren..!!!

Pft.

Sønderjydsk Fodboldommerklub

Detaljer

Dato:
7. december 2022
Tidspunkt:
18:44

Fra og med 1. juli 2022 er der nye regler gældende i fodboldloven 22/23. Og kunne man reglerne i 21/22, så er sandsynligheden stor for, at man også kan reglerne i den nye sæson. Der er nemlig ikke den væsentlige forskel men, dog er det værd at bemærke et par enkelte ting. Se herunder for de væsentligste ændringer, hvor nogle kun er gældende for §3 kampe. Den engelske udgave af fodboldloven (ifab) ligger allerede klar på hjemesiden. Når DBU’s fodboldlovgruppe til august er færdige med den danske udgave opdateres linket naturligvis også på hjemmesiden.

Fem udskiftninger og én i forlænget spilletid (kun § 3 turneringer)

Forsøgsordningen med fem udskiftninger ved tre spilstop (pausen undtaget) gøres permanent (kun i §3 turneringer).

I pokalkampe med forlænget spilletid gives én ekstra udskiftning og ét ekstra spilstop, da ubrugte udskiftninger kan overføres. Dette gælder også udelukkende for § 3 turneringer.

Official i straffesparkskonkurrence

I fodboldloven 22/23 gældende pr. 1. juli 2022, præciseres det at en official på bænken kan advares/udvises under straffesparkskonkurrencen.

Berøve en oplagt scoringsmulighed af målmanden

En målmand kan ikke berøve en oplagt scoringsmulighed, ved en forseelse med hænderne mod bolden i eget straffesparksfelt.

Det kan eks. være ved gentagelsesspil eller en tilbagelægning til egen målmand.

Det er en tydeliggørelse af ændringen, fra sidste års fodboldlov.

Målmandens placering ved et straffespark

Ved sparkets udførelse skal målmanden mindst have én fod på mållinjen eller i luften i flugt med mållinjen.

Den anden fod må godt være bag mållinjen, på mållinjen og foran mållinjen.

Men ikke begge fødder foran linjen eller bag den.

Spillernes benskinner

En benskinne skal være af et passende materiale og give en rimelig grad af beskyttelse. Det vil sige, at den principielt skal dække hele skinnebenet, og den skal være helt dækket af strømperne.

En benskinne er designet til at være en benskinne, dvs. ingen søndagsaviser, omvendte grydeskeer, pølsebakker, ipad-covers e.l.

Når i ser en spiller som i skønner ikke har fyldestgørende benskinner på, så skal i bede spilleren om at få det bragt i orden inden kampstart.

Tildækning af smykker i breddekampe er gjort permanent

Det er ikke tilladt spillerne at bruge udstyr eller bære andet (f.eks. ringe, armbånd og smykker), som er farligt for ham/hende selv eller andre.

Dog tillades det i kampe omfattet af fællesreglementet, der er alle kampe med undtagelse af kampe i § 3 turneringer, at spillere kan tildække smykker (øreringe, piercinger og festivalarmbånd) med tape, såfremt dommeren vurderer, at denne tildækning bevirker, at disse ikke længere udgør en fare for spilleren selv eller andre.

I modsat fald skal de pågældende spillere forlade banen –  indtil forholdet er bragt i orden.

Ønsker du at læse lidt mere omkring disse præciseringer, så se mere her: Ændringer i fodboldloven fra og med den 1. juli 2022

Detaljer

Dato:
7. december 2022
Tidspunkt:
18:44

Fra d. 30. juni-7. juli har der været afholdt U16 Nordic Open Tournament i Lillestrøm i Norge og her var Sønderjydsk Fodbolddommerklub delvist også repræsenteret. Har var Julie Alsbo Pryds Thomsen nemlig udtaget af DBU, for at dømme enkelte kampe, sammen med dommere fra Norge, Sverige, Finland og Holland. Vi har sat Julie i stævne og det er der kommet dette interview ud af.

Fik du at vide hvilke opgaver du skulle løse? 

Ja, jeg fik at vide, at jeg som minimum fik 2 kampe som 4. dommer og 2 kampe som hoveddommer. Turneringen var inddelt således, at der var tre kampdage, med to hviledage imellem dem. På alle tre kampdage blev der spillet 4 kampe på hhv. Strømmen og Jessheim Stadion.

Hvad skulle du i din første opgave?

Første kampdag var d. 1. juli. Her havde jeg dagen forinden fået at vide, at jeg skulle være 4. dommer for en finsk dommer i opgøret mellem Indien & Holland og senere igen i kampen mellem Norge & Island, med en svensk dommer i spidsen. Dette var min debut som 4. dommer, så jeg var meget spændt på det.

Hvordan syntes du selv du fik løst opgaverne?

Fint. Det gik heldigvis rigtig godt. Der var meget at holde styr på i forbindelse med udskiftningerne, idet hvert hold ifølge turneringsreglerne, måtte udskifte op til 9 spillere, men det gav anledning til hurtigt at lære udskiftnings-boardet at kende, og derfra gik det rigtig fint. Det var fedt at få lov til at prøve kræfter med 4. dommer-opgaven og jeg er godt tilfreds med min debut.

Og så din første opgave som hoveddommer, hvordan gik det?

Ja, anden kampdag var 4. juli. Her skulle jeg første gang i aktion, som hoveddommer. Jeg glædede mig helt vildt, men var samtidig også lidt nervøs for det store setup der var omkring kampene. Heldigvis forsvandt nervøsiteten hurtigt, da vi først var kommet i gang. Kampen jeg skulle dømme var Indien & Island, og den øvrige kvartet bestod af tre nordmænd. Indien havde i deres første kamp overrasket os alle positivt, så det blev som forventeligt en spændende kamp med chancer i begge ender, hvor Island dog endte med at tage sejren.

Hvad med din sidste opgave som hoveddommer, hvordan gik det?

Tredje og sidste kampdag var 7. juli. Denne gang skulle jeg, sammen med tre andre nordmænd, stå i spidsen for opgøret mellem Island & Finland. Vi havde lidt start-vanskeligheder, da jeg under opvarmningen bliver opmærksom på, at begge hold varmede op i blåt tøj. Det viste sig, at Finland havde misset at de var udebaneholdet, og da Island var hjemmebaneholdet og gerne ville spille i blåt, måtte Finland tilbage på hotellet for at hente deres hvide kamptøj. Kampstart blev, som følge af dette, udsat med 20 minutter.

Da vi endelig kom i gang, blev det faktisk en meget velspillet og fysisk kamp, med en masse gode dueller og spil frem og tilbage på banen. Der var gode chancer i begge ender og da der var spillet 85 minutter af kampen, dømte jeg et straffespark til Island, der således kunne bringe sig på 3-1. Helt roligt skulle det dog ikke gå, idet Finland lynhurtigt bragte sig på 3-2, og dermed blev de 3 minutters overtid lidt intense, men Island formåede at holde stand og tog sejren til sidst.

Hvad lavede i ellers, udover at dømme fodbold?

Udover kampdagene havde vi som sagt også nogle hviledage. Fællesnævneren for alle de dage, var træning. Nogle dage stod vi selv for træningerne og så havde vi et par træninger med hhv. en fysisk træner og en linjedommer fra Eliteserien. Det var nogle gode træninger, der også flere gange indeholdte kamprelevante øvelser.

Hviledagene blev også brugt på at sidde og se vores kampe igennem med henblik på at fremlægge klips for hinanden. Dette var meget lærerigt og gav anledning til mange gode og konstruktive diskussioner.

Dagene op til kampene blev også brugt som pre-match forberedelse, hvor bl.a. instruktion blev taget på hotellet, således at der var masser af tid til at få snakket og gennemgået tingene.

Når der ikke var “fodbold” på programmet, hvad stod den så på?

Rent socialt syntes jeg vi hurtigt fik opbygget et rigtig godt fællesskab dommerne imellem. Der har været masser af god sparring og opbakning til hinanden. Så når det ikke lige handlede om fodbold, hyggede vi os med at snakke, spille spil eller gåture. Vi besluttede os også for, på en af hviledagene, at tage til Oslo, hvor nordmændene viste os rundt. Vi så bl.a. Operahuset og Karl Johans Gade.

Udover at vi hyggede os sammen, så synes jeg også det har været spændende at opleve hvordan de andre arbejder med tingene og høre om hvordan det er at være dommer i andre lande.

Hvad tager du med dig fra opholdet i Norge?

Jeg har alt i alt haft en fantastisk tur og jeg føler jeg er kommet hjem med en masse læring og gode oplevelser. Der har ikke været mange stunder, hvor jeg ikke har haft et smil på læben 😊

De bedste hilsner

Julie

Detaljer

Dato:
7. december 2022
Tidspunkt:
18:44

Mindeord Knud Erik Nyby

Sønderjydsk Fodbolddommerklub modtog den 25. august 2022 den sørgelige besked, at Knud Erik Nyby var afgået ved døden. Knud Erik blev 72 år og var den sidste tid ramt af alvorlig sygdom. Knud Erik tog dommerkort i 1972 og var således fodbolddommer i næsten 50 år.

Dommerkarrieren toppede sidst i 1980’erne med indplacering i Danmarksserien. Herefter bestod Knud Erik DBU’s instruktørprøve og senere Lovfortolkerprøven. Og netop fodboldloven og alle dens facetter blev Knud Eriks passion. I en alder af 70 år afholdt Knud Erik sin eksamination nr. 1000. En bedrift, meget få har gjort magen til. DBU benyttede sig også af Knuds Erik faglighed og evner på forskellige kurser, bl.a. var han med i pilotprojekter om ændrede eksamensbestemmelser og en årrække også instruktør på talentkurser i Lyngby.

På generalforsamlingen i januar 2022 afleverede Knud Erik sine eksamensmaterialer til bestyrelsen med en opfordring om, at nye yngre kræfter nu skulle til – med vanlig skarp humor.

Knud Erik sad i en årrække i bestyrelsen for Sønderjydsk Fodbolddommerklub, inden han i begyndelsen af  1990’erne overtog formandsposten, han ophørte med stor applaus ved generalforsamlingen i 2001.  Knud Erik mistede aldrig interessen for Sønderjydsk Fodbolddommerklub. Han var en sikker deltager ved generalforsamlingerne til det sidste, og i mange år bidrog Knud Erik med sin viden og erfaring som både bedømmer, udvikler og instruktør. Han var også en vellidt kollega med en særdeles veludviklet humor, som han aldrig slap, heller ikke da sygdommen blev værre. Så sent som i foråret 2022 var Knud Erik med på en fodboldtur til London sammen med 30 dommere og partnere fra hele landet. Knud Erik nød denne tur – selvom fysikken drillede lidt.

Dommerklubbens mere erfarne medlemmer kan med sikkerhed alle fortælle om gode, spændende og sjove oplevelser sammen med Knud Erik, på banen, før og efter kampene eller ved andre selskabelige arrangementer. Knud Erik havde et særligt socialt ”gen” hans omgangskreds og kolleger nød godt af.

Knud Erik vil blive savnet i dommerklubben.

Knud Erik bisættes fra Broager Kirke torsdag den 1. september kl. 11.00

Æret være Knud Eriks minde.

Bestyrelsen

Sønderjydsk Fodbolddommerklub

Detaljer

Dato:
7. december 2022
Tidspunkt:
18:44
Fodboldfilmfestivalen ”Shoot” afholdes i Århus for første gang – den 16. og 17. september 2022 i ”Øst for Paradis”.
Temaet på festivalen er bl.a. fodbolddommere, hvor der vises film, som giver en unik indsigt i fodbolddommernes svære valg.
Inden filmen er der oplæg – og publikumsinvolvering ved Victor Skytte, FIFA-, UEFA- og DBU- linjedommer.

Programmet:

Fredag d. 16/9 kl. 18.00 – Football for better or for worse

Filmen om topholdet FC Rosengård, giver et unikt indblik i kvindefodboldens vilkår i en pengestyret og mandsdomineret fodboldverden.

Oplæg inden filmen v. Sine Hausner, Bæredygtighedskonsulent i AGF.

Fredag d. 16/9 kl. 20.00 – Everton, Howards Way

Fortællingen om Howard Kendall og Evertons storhedstid midt i 80’erne. Oplæg inden filmen v. Morten Dahm Kjærgaard, træner i Aarhus Fremad.

Lørdag d. 17/9 kl. 16.00 – On the Fifth Day…Revisited

Så er der Sportslørdag! Et gensyn med Manchester United og West Bromwich Albions uforglemmelige målrige dyst på Old Trafford en decemberdag i 1978. Desuden kortfilmene The Ronaldo over og Landskamp DK-England.

Oplæg inden filmen v. Morten Bruun, fodboldkommentator og Manchester United fan.

Lørdag d. 17/9 kl. 18.00 – Das Spiel + The Referee

To fortællinger der begge behandler fodboldspillet set fra dommernes synspunkt. Hvilke valg og konsekvenser står de ofte udskældte dommere overfor?

Oplæg – og publikumsinvolvering – inden filmen v. Victor Skytte, FIFA-, UEFA- og DBU- linjevogter.

Lørdag d. 17/9 kl. 20.00 – Lobanovskiy Forever

Et portræt af den legendariske ukrainske Sovjet- og Dynamo Kiev-træner Valeriy Lobanovskiy.

Oplæg inden filmen v. Jan Tilman Schwab, fodboldfilmekspert

 

Yderligere informationer: Fodboldfilmfestival kommer til Aarhus (dbujylland.dk)

Billetter til festivalen kan købes på Øst for Paradis hjemmeside på www.paradisbio.dk

Detaljer

Dato:
7. december 2022
Tidspunkt:
18:44

DRTV har udgivet en serie, hvor fire talentdommere følges på deres drømmerejse.

Fra det Sønderjydske område er vores eget talent Julie Alsbo Pryds Thomsen med i serien og det er ikke altid “lutter lagkage” der uddeles for dommerne. Ludersøn! Idiot! Arrogant! Skældsordene regner ned over de fire unge talenter. Kravene er høje – lønnen beskeden. Og de elsker det. For de er fodboldnørder, der drømmer om at nå hele vejen til tops. I serien ser man også tidligere medlemmer af Sønderjydsk Fodbolddommerklub deltage, bla. Martin Ellegaard og Martin Outzen.

Du kan se afsnittene her: Dommersvin | Se online her | DRTV

Detaljer

Dato:
7. december 2022
Tidspunkt:
18:44

Hej alle dommerkollegaer

Tak til de dommere der har betalt kampafgifter for 1. halvår 2022 til tiden.

Til de 21 der ikke lige nåede det, vil jeg gerne have jeres indbetaling senest torsdag i denne uge.

venlig hilsen

Bent Nitz, kasserer

tlf 3034 0634

 

Detaljer

Dato:
7. december 2022
Tidspunkt:
18:44

Den 23/11-2022 afholdte Sønderjydsk Fodbolddommerklub teorimesterskab i fodboldloven 22/23. Der var fede præmier til de 3 vindere og 1. pladsen blev en del overrasket over den fine præmie der blev givet. Det og meget mere kan du læse om herunder.

Vi startede med noget godt at spise og en god snak henover bordet, samtidig med at VM kampen Spanien vs. Costa Rica kørte på storskærmen. Menuen stod på “Bøf m. bløde løg” og andet godt tilbehør. Og alle deltagere kunne samtykkende sige, at der var rigeligt af det.

Efter den værste sult var blevet stillet, skulle deltagerne nu til den “sjove” del og programmet, nemlig selve teoritesten. Det foregik på samme måde som i grundskolen, hvor der blev udleveret at sæt spørgsmål til alle deltagere. Spørgsmålene var udarbejdet af selveste lovfortolker Jan Carlsen, ligesom han også havde de rigtige resultater med til spørgsmålene. 35 spørgsmål skulle besvares med 1, X eller 2.

Efter testen blev besvarelserne gennemgået og resultatet skrevet ned for hver deltager. Vi gennemgik i plenum alle spørgsmål og fik en god og konstruktiv snak ud fra de besvarelserne der nu var blevet lavet. Så kunne deltagerne allerede herefter se deres egen rigtige “score”, men ikke hvad de øvrige havde gættet.

Det ledte os selvfølgelig til selve præmieoverrækkelsen, hvor de fede præmier lå og ventede. For alle deltagere kan det nævnes, at der ikke var langt fra bund til top, men som i alt andet sport skal der jo udråbes en vinder. Her blev testen vundet af selveste Lars Toldbod, skarpt forfulgt af Julie Alsbo Pryds Thomsen og på tredje pladsen kom Marius Wessel fint i mål.

Til 1. pladsen var der – udover en vandrepokal – en pokal til ejendom, én falske rødvin, samt 2 billetter til Sydbank Pokalfinalen den 18. maj 2023 på Brøndby Stadion.

2. pladsen løb af med en pokal til ejendom, samt 2 fantastiske flasker rødvin.

3. pladsen løb af med en pokal til ejendom, samt 1 fantastisk flaske rødvin.

Efter præmieoverrækkelsen var der atter VM fodbold på programmet, hvor Belgien skulle møde Canada. Denne kamp blev nydt på storskærmen til en “fyraftensøl” og alle deltagere syntes det havde været et fantastisk arrangement, som fortjener stor ros. Bestyrelsen tager dette til efterretning én ting er helt sikkert, teorimesterskab 2023 er født og mere info følger næste år.

Tak for opbakningen til samtlige deltagere, som kunne supplere med, at sådan en aften er virkelig værd at deltage i. Og som én af deltagerne nævnte, så bliver man absolut ikke mindre klog af at deltage. Tværtimod kan det forbedre dine egenskaber som dommer ude på banen, når du samtidig er skarp på teorien.

Var du forhindret i at deltage eller af én eller anden grund ikke var med, så kan du selv prøve kræfter med teoritesten 2022 ved at følge dette link: Tryk her for at teste din viden

Detaljer

Dato:
7. december 2022
Tidspunkt:
18:44

Du indkaldes hermed til Sønderjydsk Fodbolddommerklub’s 80. ordinær generalforsamling mandag den 30. januar 2022 kl. 19.00 på Ravsted Forsamlingsgård. Tilmelding foregår igennem tilmeldingsformular i kalenderen eller du kan trykke på linket herunder.

Generalforsamling 2023

Dagsorden ifølge klubbens love.

Kom og hør hvordan året er gået, hvor der har været mange opgaver for bestyrelsen at tage fat i, det er her du kan gøre din indflydelse gældende. Husk ved tilmelding at ligge fravær ind på DBUnet.

Se dagsorden her

OBS…!!! Er du ikke medlem af Sønderjydsk Fodbolddommerklub og ønsker at deltage, så kan du tilmelde dig ved at sende en mail til info@sonderjydsk-fodbolddommer.dk med dit navn, e-mail, tilhørsforhold og den menu du ønsker forud for generalforsamlingen. Så vil du blive tilføjet listen over tilmeldte (du er først tilmeldt, når du modtager en bekræftelse herpå).

Detaljer

Dato:
7. december 2022
Tidspunkt:
18:44