Sønderjydsk Fodbolddommerklub

Kære reader

Med godt to uger til efterårets første temaaften, fremsender vi denne reminder, blot for at minder jer om, at der stadig er pladser at få den 24. oktober. Har du allerede tilmeldt dig, så kan du blot slette mailen, hvis ikke så læs videre herunder.

Vi har i bestyrelsen arbejdet utroligt meget på at skrue nogle interessante, spændende, sjove og ikke mindst teoretiske arrangementer sammen, til glæde for dig og på opfordring ved sidste generalforsamling.

Du kan læse meget mere om efterårets arrangementer herunder. Vi vil utroligt gerne have fyldt lokalet op, så skynd dig endelig at få dig tilmeldt.

INTERNATIONALT FODBOLD

Jans_Corner_teaser
Jan Carlsen som er DBU Lovfortolker, Superligaobservatør, Elite- og teoriinstruktør, ja manden har mange kasketter) kommer og fortæller om fodboldloven på en ny, sjov og spændende måde.

Jan tager naturligvis udgangspunkt i fodboldloven, men sætter en ny dimension på, hvor han krydrer det med masser spas, videoklip og anekdoter fra den internationale fodboldscene. Vi kan garantere for, at dette bliver et arrangement, bliver ét du sent vil glemme. Du får en pause fra fodbolden, men det gør dine lattermuskler ikke. Skynd dig at tilmelde dig herunder.

TEORIMESTERSKAB 22/23

Teorimesterskab_2022
Som noget nyt i år indfører Sønderjydsk Fodbolddommerklub et årligt "teorimesterskab" i fodboldlovens paragraffer.

Vi starter med lidt hygge og socialt samvær, samt noget godt til ganen og maven. Herefter går vi til den sjove del, hvor du kan teste dig selv på fodboldloven 22/23.

Tænker du det er "piece of cake" eller du er bedrevidende, så kom og bevis dit værd, ved at tilmelde dig dette arrangement. Der vil nemlig være fede præmier på højkant til nummer 1, 2 og 3. Og skulle du være så heldig at gå derfra som vinder, så kan vi love dig for, at du ikke bliver skuffet over gevinsten. Skynd dig at tilmelde dig herunder.

ANEKDOTER FRA EN TOPDOMMER

I starten af 2023 får vi besøg af den tidligere topdommer Kim Milton Nielsen, som vil underholde os med en masse anekdoter fra hans lange karriere. Kim holder foredrag omkring hans rejse fra hans spæde dommerstart da han var 15 år og indtil han stoppede som topdommer i 2006.

Et hav af superligakampe, 154 landskampe og 53 UEFA Champions League kampe blev det til og her skal vi høre Kim fortælle om alle sjove og mindre sjove oplevelser. Hvem husker ikke den famøse udvisning af David Beckham under VM i 1998 eller Wayne Rooney som i 2005 i gruppespils kampen mod Villarreal, som modtog sin 2. advarsel på besynderlig vis.

Skynd dig at tilmelde dig arrangementet herunder, da der også her vil være begrænsede antal pladser. Vi lukker tilmeldingen når antallet er nået.
Kim_1
Pft. Sønderjydsk Fodbolddommerklub
dfu-logo-01-main
facebook website email 
Email Marketing Powered by MailPoet