Sønderjydsk Fodbolddommerklub

Kære reader

Så har efteråret indfundet sig og de mørke tider bliver længere og længere. Heldigvis er der håb forude - som der altid har været - og når julen nærmer sig går vi atter mod lyse tider. Hos bestyrelsen har der været travlt. Vi har arbejdet meget med vinterens arrangementer, personsager, udvalg og så har vi netop taget handskerne på for at få den fremtidige plan sat lidt i struktur for Sønderjydsk Fodbolddommerklub.

For de flestes vedkommende er sæsonen ved at gå på hæld, men så er det jo heldigt der kommer vinterturneringer, indefodbold og Futsal. Så der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Og vi skal jo alle sammen huske at holde hhv. teorien og fysikken vedlige. Derfor vil vi også gerne opfordre jer til at tilmelde jeg vinterens temaaftener. I oktober havde vi Jan Carlsen på besøg, som tog os igennem en aften med nyt omkring lovstof, VAR og anekdoter. I november har vi teorimesterskab, som du kan læse mere om herunder (samt tilmelde dig) og efter nytår kommer Kim Milton på besøg.

Der har været meget debat omkring optagelse af fodboldkampe i det offentlig rum. Vi har ligeledes haft en specifik sag omkring droner over fodboldbanen og hvad der kan/må tillades. Det kan i også læse mere om herunder, samt udfaldet heraf.

Optagelse i det offentlige rum

Man kan som udgangspunkt inddele det at optage i det offentlige rum i to kategorier.
  • Optagelser mindet på udvikling
  • Optagelser foretaget for "sjov"
Én ting er stensikkert, at uanset hvilken kategori vi taler om, så er det som udgangspunkt tilladt at filme i det offentlige rum. Det er også tilladt at dele, hvad man har filmet i det offentlige rum, idet evt. personer, der optræder på en sådan video/foto, og tydeligt kan identificeres, vil have mulighed for at gøre indsigelser mod en sådan optagelse/deling. Det vil i henhold til GDPR-lovgivningen så være et spørgsmål om afvejning af hensynet til den enkeltes indsigelse overfor formålet med optagelsen, der vil være afgørende for, om optagelsen skal indstilles/fjernes, eller det vejer tungere end hensynet til den person, der gør indsigelser herimod. Ligeledes at det tilladt at optage med drone, så længe den befinder sig udenfor banens opmærkning og den ikke er forstyrrende for afvikling af kampen. Og det kan jo tolkes på mange måder. For hvad dækker ordet forstyrrende egentlig over? Det er helt op til dig som dommer, at tolke om du finder dronen forstyrrende og gør du det, så er du i din gode ret til at standse spillet og få fjernet dronen inden spillet kan fortsætte.

Nyt medlemskartotek

medlemskartotek-photo
Der er indført et nyt medlemskartotek på vores hjemmeside. Her kan i som medlemmer se hinanden og også skrive til hinanden inde på hjemmesiden. Der er lavet en simpel guide for at navigere rundt heri og den ligger også under FAQ, men i kan også tilgå den ved at trykke på knappen herunder. Det kræver lige lidt tilvænning, men det er forholdsvis simpelt system og så er det mest af alt fordi det er simpelt at opdatere informationer om indplacering, kampe etc. Kig lidt på det og prøv det lidt an. Giver det anledning til spørgsmål, så må i endelig ta fat i bestyrelsen.

TEORIMESTERSKAB 22/23

Teorimesterskab_2022
HUSK....!!!

Vi afholder TEORIMESTERSKAB i Sønderjydsk Fodbolddommerklub. Det er et årligt "teorimesterskab" i fodboldlovens paragraffer. Tænker du fodboldloven er "PIECE OF CAKE" eller er du blot bedrevidende, så kom og bevis dit værd, ved at tilmelde dig arrangementet. Der vil være utroligt fede præmier på højkant til nummer 1, 2 og 3. Og skulle du være så heldig at gå derfra som vinder, så kan vi love dig for, at du ikke bliver skuffet over gevinsten.

Vi starter med lidt hygge og socialt samvær, samt noget godt til ganen og maven. Herefter går vi til den sjove del, hvor du kan teste dig selv på fodboldloven 22/23. Så skynd dig at tilmelde dig herunder.

ANEKDOTER FRA EN TOPDOMMER

I starten af 2023 får vi besøg af den tidligere topdommer Kim Milton Nielsen, som vil underholde os med en masse anekdoter fra hans lange karriere. Kim holder foredrag omkring hans rejse fra hans spæde dommerstart da han var 15 år og indtil han stoppede som topdommer i 2006.

Et hav af superligakampe, 154 landskampe og 53 UEFA Champions League kampe blev det til og her skal vi høre Kim fortælle om alle sjove og mindre sjove oplevelser. Hvem husker ikke den famøse udvisning af David Beckham under VM i 1998 eller Wayne Rooney som i 2005 i gruppespils kampen mod Villarreal, som modtog sin 2. advarsel på besynderlig vis.

Skynd dig at tilmelde dig arrangementet herunder, det bliver med statsgaranti et arrangement du sent vil glemme. Der er begrænsede antal pladser. Vi lukker tilmeldingen når antallet er nået.
Kim_1
Pft. Sønderjydsk Fodbolddommerklub
dfu-logo-01-main
facebook website email 
Email Marketing Powered by MailPoet