Sønderjydsk Fodbolddommerklub

Kære reader

Vi har i bestyrelsen arbejdet utroligt meget på at skrue nogle interessante, spændende og ikke mindst teoretiske arrangementer sammen, til glæde for dig og på opfordringer ved generalforsamlingen. Derfor vil vi igen lige benytte lejligheden til at reklamere for nogle af dem herunder. Skynd dig at gå ind og tilmelde dig der er nemlig begrænsede antal pladser og vi skal nok melde ud, når grænsen er nået. Men der er stadig pladser at få.

INTERNATIONALT FODBOLD

Jans_Corner_teaser
Jan Carlsen (DBU's lovfortolker, superligaobservatør, Eliteinstruktør, ja manden har mange kasketter) kommer og fortæller om fodboldloven på en ny og interessant måde. Jan tager naturligvis udgangspunkt i fodboldloven, men sætter en ny dimension på, hvor han krydrer det med masser af videoklip og anekdoter fra internationalt fodbold. Vi kan garantere for, at dette bliver et arrangement, hvor der er alt det du gerne vil høre. Vi afholder dette arrangement i Stubbæk Forsamlingshus og her vil der være begrænsede antal pladser, så hvis du vil sikre dig en plads, så skynd dig ind og tilmeld dig. Vi lukker for tilmeldingen når grænsen er nået. Tilmeld dig herunder

TEORIMESTERSKAB 22/23

Teorimesterskab_2022
Sønderjydsk Fodbolddommerklub afholder "teorimesterskab" i fodboldlovens paragraffer. Vi starter med lidt hygge og socialt samvær, samt noget godt til ganen og maven. Herefter går vi til den sjove del, hvor du kan teste dig selv på fodboldloven 22/23. Tænker du det er "piece of cake" eller du er bedrevidende, så bevis dit værd, ved at tilmelde dig arrangementet. Der vil være fede præmier på højkant til nummer 1, 2 og 3. Og skulle du være så heldig at gå derfra som vinder, så kan vi love dig for, at du ikke bliver skuffet over gevinsten. Skynd dig at tilmelde dig herunder.

ANEKDOTER FRA EN TOPDOMMER

I starten af 2023 får vi besøg af den tidligere topdommer Kim Milton Nielsen, som vil underholde os med en masse anekdoter fra hans lange karriere. Kim holder foredrag omkring hans rejse fra hans spæde dommerstart da han var 15 år og indtil han stoppede som topdommer i 2006. Et hav af superligakampe, 154 landskampe og 53 UEFA Champions League kampe blev det til og her skal vi høre Kim fortælle om alle sjove og mindre sjove oplevelser. Hvem husker ikke den famøse udvisning af David Beckham under VM i 1998 eller Wayne Rooney som i 2005 i gruppespils kampen mod Villarreal, som modtog sin 2. advarsel på besynderlig vis. Skynd dig at tilmelde dig arrangementet herunder, da der også her vil være begrænsede antal pladser. Vi lukker tilmeldingen når antallet er nået.
Kim_1
Ses vi? Naturligvis gør vi da det.

Pft. Sønderjydsk Fodbolddommerklub
dfu-logo-01-main
facebook website email 
Email Marketing Powered by MailPoet