Sønderjydsk Fodbolddommerklub

Kære reader

Her kommer DFUs nyhedsbrev.

Tid for ny sæson, nye aftaler med DGI og Dansk Firmaidræt på plads, og første dialogmøde med DBU-bredde afholdt i Odense.

Kære klubformand og kære dommere
Den ny sæson er for alvor i gang, og vi har forhåbentlig mange gode og spændende kampe foran os, hvor vi hele tiden skal vise os fra vores bedste side og med det gode humør på banerne.
Alle dommerklubber har holdt generalforsamlinger, og her skal nævnes, at
Frederiksborg Amts fodbolddommerklub skifter navn Nordsjællands Fodbold
dommerklub.
Ellers skal lyde et velkommen til nye formænd og bestyrelsesmedlemmer og tak for ordet og velkomsten på de generalforsamlinger, som jeg nåede med til i år.

Mvh Jens Rohde.
Formand for DFU

Dialogmøde med DBU bredde
DFU ønsker fortsat obligatorisk medlemsskab af dommerklub for aktive dommere

DFU og DBU har holdt første dialogmøde i år. Her fremlagde DFU-holdet bestående af Jens Rohde, Jens Ø Poulsen og Pele Olesen en række ønsker til videre behandling, ligesom der blev drøftet en række nye tiltag for dommerne, som DBU har iværksat.
DFU prioriterer fortsat, at det bør være obligatorisk at være medlem af en dommerklub, hvis man ønsker at tage del i blandt andet løbetests, obligatorisk teorigennemgang m.v., som dommerklubberne faciliterer for DBU.
Ønsker man ligestilling, skal man også bidrage til fællesskabet. Dermed vil det de facto blive obligatorisk at være medlem af en dommerklub.
-Der er i DFU’s øjne tale om et politisk valg og ikke en juridisk tvist, og vi kommer til på samtlige møder at gentage vort synspunkt og vores prioritering. Det er ikke i nogens interesse at have to
slags dommere, siger DFU-formand Jens Rohde.


Besparelser på udviklinger

Ud over obligatorisk medlemsskab påpegede DFU problemet med besparelsen på udviklingerne i breddefodbolden. Der er tilført flere midler til udviklinger, men langt de fleste går til talenter og rækkerne i øvre lag. Det er fint med højt niveau på øverste hylde, men når det går ud over serie 3, 4 og 5 dommerne, får vi et fastholdelsesproblem. Det skal der ifølge DFU gøres noget ved.-Vi medvirker gerne til at finde flere penge, hvis der kan åbnes nye døre for eksponering af spon
sorer, og vi forventer, at DBU tager problemstillingen alvorligt, siger Pele Olesen, der også er formand for Nordvestjysk Fodbolddommerklub.

Godtgørelse i følkampe for vejledere

DFU påpegede på mødet ønsket om ligestilling i godtgørelser ved såkaldte føl-kampe for vejledere og udviklere samt generelt mere ensartede regler og forhold i dommerregi i DBU’s seks regioner.-Vi har brug for lidt mere strømlinet forhold, og det er ikke holdbart, at der er forskellige måder at godtgøre dommerarbejdet på. Det er et punkt
vi er enige om at arbejde videre på, siger Jens Ø Poulsen, DFU næstformand og formand for Holstebro Fodbolddommerklub.
DBU investerer ni mio. kroner i dommerudvikling
Dommerklubberne skal inddrages i arbejdet, siger formand for DFU

DBU meddelte for nyligt, at man over de næste tre år investerer 9 mio. kroner i dommerudviklingsarbejdet over de næste tre år.
Det sker i erkendelsen af, at for mange dommere stopper. En tværgående plan skal ifølge DBU nu udfoldes, og det hilser DFU velkommen.-Vi kvitterer for, at DBU anerkender behovet for at gøre noget ved fastholdelsen af dommerne. Men DBU må
også gøre sig klart, at det arbejde gøres både bedst og billigst i tæt samarbejde med dommerklubberne.
Derfor er det vigtigt, at klubberne inddrages i planerne, siger Jens Rohde, der advarer DBU mod at trække planer ned over hovedet på klubberne.-Jeg vil på mit kommende møde i Aalborg sidst i april med DBU-formand Jesper Møller og direktør Erik Brøgger Rasmusssen drøfte, hvordan vi samarbejder bedst muligt om den fælles opgave, som vi står med.
DFU ønsker at give fodboldklubberne den bedste kvalitet på banerne, og det kræver uddannelse og erfaring og fastholdelse. Den opgave er vi fælles om med DBU. Det må
aldrig blive del og hersk, understreger Rohde.


Nye udeaftaler med DGI og Dansk Firmaidræt.
Aftaler justerer alle takster i henhold til de allerede kendte fra DBU

Kort før påske kom de endelige aftaler med DGI og Dansk Firmaidræt og DFU i hus.
Du kan finde aftalerne på DFU’s hjemmeside. Taksterne og krav til eventuelle aflysninger er opdateret, og herudover er der den ændring, at det ikke længere er et krav, at en dommer maksimalt må bo 30 km fra et spillested.
Dommerklubberne skal fortsat tilstræbe dommerpåsætning inden for en afstand af 30 km. Det er også en del af aftalen, at arrangør skal kontaktes, såfremt afstanden er større, men fremover er der intet absolut maksimum på afstand, hvilket gerne skulle afhjælpe den praktiske dommerpåsætning.
-Vi er glade for, at vi igen i år har kunnet nå til enighed med Dansk Firmaidræt og DGI om udeaftaler for afvikling af fodbolden i deres regi. Vi sætter pris på samarbejdet og håber, at vi kan udvikle det yderligere i det kommende år, siger DFU’s kasserer Kjeld
Holmen, der har stået for at lave udkastet til aftalerne, mens forhandlingerne har været varetaget af DFU-formanden og for DGI Lars Møller og for Dansk
Firmaidræt Claus Schou.

Venlig hilsen
Sønderjydsk Fodbolddommerklub
dfu-logo-01-main
facebook website email 
Email Marketing Powered by MailPoet