Gå til hovedindhold
Landspokalfinalen

Landspokalfinalen 2011

Ved 30-06-2011august 6th, 2021Ingen Kommentarer

På generalforsamlingen i januar måned var jeg den heldige modtager af turen til Parken for, at se Landspokalfinalen.

Jeg vil rette en stor tak til bestyrelsen for turen til Parken. Jeg havde i den forbindelse allieret mig med “Kesse”, en af min venner som også interesserer sig for fodbold.

Kesse og jeg tog med toget fra Vojens kl. 13.00, en dejlig tur hvor vi blev serviceret af DSB med lidt mad og væske til ganen.
Det må siges, at være “tog til tiden” for vi ankom planmæssigt til Østerport Station, hvorfra vi gik til Parken.

Halvvejs begyndte det, at regne, lyne og tordne så vi blev lidt våde. Vi fandt dog heldigvis et opvarmet rum da vi nåede frem.

Claus Bo Larsen (kampens dommer) havde udsat kampen i 45 min på grund af vejret, hvilket var klogt nok.

Vi havde nogle hammer gode pladser så vi kunne se hele kampen, men jeg havde for det meste øjnene på dommerkvartetten.

Om det var dommeren eller spillerne var vi meget taknemmelig for, at kampen blev afgjort i den ordinære spilletid for ellers var toget kørt uden os. Vi fandt dog hurtigt en taxa efter kampen som hurtigt bragte os til Østerport Station hvorfra vi kørte med toget hjem.

Vel hjemme ved midnat, godt trætte, efter en god dag med mange spændende oplevelser.
Vi havde i den forbindelse været smarte nok til, at sørge for fri dagen efter.

Fra Kesse og undertegnede skal der lyde en stor tak for de oplevelser vi fik mulighed for denne dag.

Venlig hilsen
Poul Erik Nissen.