Gå til hovedindhold
Landspokalfinalen

Landspokalfinalen 2018

Ved 14-06-2018august 29th, 2021Ingen Kommentarer

Fortælling fra Claus Jepsen (Jeppe) om turen til Landspokalfinalen torsdag den 10. maj 2018,
Brøndby Vs. Silkeborg i Parken.

Torsdag morgen den 10. maj 2018 tog vi to friske fodbold entusiaster fra det Sønderjyske for at se Pokalfinale i Parken. For mig var det første gang, at jeg skulle se en kamp i Parken, så jeg var noget spændt.

Turen derover gik fint og solen skinnede fra en skyfri himmel. Efter vi fik indlogeret os på det hotel vi havde bestilt – gik turen på gåben til Parken. Allerede på den tur, så vi en del blå og gul klædte mennesker i højt humør. Da vi kom frem til Parken lyste de blå og gule farver over det hele, men der var også Silkeborg fans i deres røde og hvide farver.

Da det var min først tur i Parken slog det mig, at der både var Brøndby fans og Silkeborg fans sammen. Snakken gik let kunne man høre og der var adskillige fodboldanekdoter, der fløj igennem luften. Da vejret var så godt besluttede vi os for at sidde os ned og få en øl og indtage stemningen sammen med de øvrige fans. Vi sad ved et bord, hvor vi hurtig kom i snak med to Brøndby fans, som glædede sig rigtig meget til kampen og de fortalte, at det var en tradition, at de to var af sted og det havde de gjort igennem mange år. De sluttede af med at sige, at de var 100% sikker på at Brøndby ville vinde Pokal Finalen, andet var utænkeligt.

Vi fik sagt farvel til vores nye bekendtskaber og indtog derefter vores plads i DBU-logen, hvor der var stillet op til en buffet med forskelligt mad og drikke. Det hele så indbydende ud og vi fik plads ved et bord sammen med andre forventningsfulde tilskuere. Snakken gik let over
bordet og det var en utrolig hyggelig stemning samtidigt med at man kunne høre Brøndby Fans ude fra tribunerne, som var ved at komme på plads ind i Parken.

Pokalen stod i DBU logen, så den blev flittig fotograferet sammen med ivrige fodboldfans fra begge lejre.

Udenfor blev Parken fyldt op til bristepunktet. Det var en utrolig oplevelse at komme ud til tribunen. Lige foran mig på den anden side af hvor jeg sad, var der kun Brøndby Supporters. Det var et vildt syn – det var en bølge af blåt og gult foran mig, samt flag, høj musik, sang og kampråb.

Da spillerne kom på banen var det med højt humør og kampråb fra begge lejre. Det var utrolig at se den energi, glæde og sammenhold man kunne mærke ved bare at kigge på de fans der var i Parken, både fra Silkeborg og fra Brøndby.

Klik her for at se spillerindgang…

Spillet blev fløjtet i gang og det var tempo på fra starten. Det var rigtig underholdende at kigge på, da spillet var krydret med viljen til at gøre det bedste fra begge hold. 33 minutter ind i første  halvleg scorede Silkeborg til 1-0 – der lød et sus igennem hele Parken og så gik der gang i alle fans fra Brøndby. De sang og råbte og om det var årsagen til at Brøndby udlignede til 1-1 efter 35
minutter spillet, står i det uvisse.

Lige inden anden halvleg efter 41 minutter scorer Brøndby til 2-1. Jublen hos Supporterne fra Brøndby ville ingen ende tage. Det var helt vildt at opleve, jeg blev smittet af den energi, der var i Parken, så jeg hoppede også rundt og klappede i takt til alle de Brøndby råb der kom ud over hele Parken.

Der blev fløjtet til pause og der var tid til forfriskninger, hvilket var nødvendigt ift., at man godt kan blive tør i halsen af at råbe så meget, samtidigt med at solen skinnede og det var varmt. Alle jeg mødte i pausen var i godt humør og der blev grinet og snakket om, sikken kamp indtil nu – og hvor man bare glædede sig til at anden halvleg skulle starte.

2 halvleg gik i gang og spillet var stadig med høj energi og Silkeborg kæmpede en kamp for at følge trop med Brøndby spillerne. Brøndby spillerne osede af overskud og det var tydeligt at se, at de havde overtaget på kampen, dog spillede Silkeborg godt op til dem.

1 minut inde i ekstratiden scorede Brøndby igen så kampen endte 3- 1 til Brøndby. Det sidste mål der gik ind satte hele parken i jubel ekstase. Det var helt vildt at opleve. Sikke en fodboldkamp med så meget godt fodbold på et højt niveau som gjorde det rart at være tilskuer, samtidigt med at alle de fans der var med i Parken om de var fra Brøndby eller fra Silkeborg, så skabte de sammen en super god  stemning igennem hele kampen.

Da Brøndby spillerne fik Pokalen overbragt var hele Parken i ekstase og der var fyrværkeri og guldregn ned over spillerne. Det så helt fantastik ud en oplevelse for livet.

At der var gang i byen var vidst ikke nogen overdrivelse – festen fortsatte ude foran  parken de næste par timer – så det at få gaflet en taxi blev desværre af de alternative af slagsen nemlig en ” tuk tuk ” ha ha…så fik vi prøvet det med…alt i alt en fantastisk tur …så glæd jer…

Venligst indsendt af Claus (Jeppe) Jepsen

Skriv en kommentar